Vi giver dig tips til huset

Din guide til GDS

Vi giver dig tips til huset

Din guide til GDS

Ude

Vil du give dit hus en make-over i det nye år?

Vi nærmer os et årsskifte, hvilket er en perfekt anledning til at lave nogle ændringer, som du længe har tænkt på. Hvis du f.eks. længe har gået og tænkt på at ændre noget i din bolig, er det helt oplagt at få sat det projekt i gang i takt med årsskiftet. Måske du gerne vil give din bolig en total make-over, fordi du trænger til forandring. Her får du nogle tips til, hvad du kan gøre ved din bolig, hvis du vil give den en make-over.

Glem ej din have

Selvom dit primære fokus måske er på din bolig, må du ikke glemme din have. Hvis du giver din bolig en make-over, giver det rigtig god mening at gøre det samme ved din have, så tingene passer sammen. Hvis du vil lave nogle forbedringer i din have, kan du f.eks.:

  • pynte dine bede med dækbark for et mere jævnt look

  • male dit plankeværk, så det ser nyt og lækkert ud

  • plante nogle nye og farverige planter

Køb nyt køkken og bad

Hvis du trænger til, at der skal ske en del med din bolig, og du har budgettet til det, kan du f.eks. vælge at købe nyt køkken og bad. Du kan med fordel få hjælp af en forhandler, der kan guide dig i, hvordan dit køkken og bad bliver indrettet bedst. Hvis du samtidig vil forsøge at skabe en rød tråd i din bolig, kan det vælge at bruge de samme materialer i de to rum.

Riv en væg ned

Der kan være mange grunde til at rive en væg ned, men det vil uanset hvad være med til at skabe stor forandring. Hvis du f.eks. har et værelse, der ikke bliver brugt, kan du lægge værelset til et andet rum. Det kan også være, at du altid har drømt om et køkkenalrum, og derfor vil vælte en væg mellem stue og køkken. Når du river en væg ned, giver det som regel også en del mere lys til din bolig.

Mal dine vægge i en helt ny farve

Hvis du har mod på det, kan du vælge at male nogle af dine vægge i nogle helt nye farver. Vi er vant til i Skandinavien, at alle vægge stort set er hvide, men hvorfor ikke prøve noget nyt? Du kan f.eks. starte i dit soveværelse, hvor du kan farve én væg i en anden farve. Du behøver slet ikke være så bange for det, for du vil hurtigt opdage, at det faktisk er rigtig flot. Desuden kan det altid males over igen.

Gør noget ud af din husfacade

Når nu du både har gjort noget ved haven og husets indre, må du ikke glemme husfacaden. Hvis din make-over skal være helt fuldført, vil det kun være på sin plads at gøre noget ved din husfacade også. Her kan du f.eks. investere i en algebehandling, sætte nogle fine blomster op i krukker eller springe ud i at male dit hus.