Tid til forårsrengøring – brug for en ny skumlanse?
Det er ikke længere til at tage fejl af. Foråret er kommet, og det er tid til at gøre noget ved de belægninger, vinterens regn, sne og slud har efterladt på dine vinduer, terrasser, bilen og udendørs overflader. Så det er tid til at gå i redskabskuret og finde højtryksrenseren frem. Men for at opnå de bedste resultater, har du brug for det bedste udstyr. Og nu er det bedste tidspunkt at investere i en ny skumlanse til din højtryksrenser.
Skumlanser er blandt andet aldeles velegnede til at vaske bilen med, og hvis din højtryksrenser har tryk nok, kan du roligt give dig i kast med at gøre bilen forårsklar. Det samme gælder dine vinduer, facader og din terrasse, som måske er blevet noget algegrøn henover vinteren. Du skal jo nødigt gå og glide og falde på terrassen, så nu er det tid til at gøre noget ved det.
En skumlanse til enhver højtryksrenser
Skumlanser til højtryksrensere fås i mange forskellige varianter. Så det er vigtigt, at du finder en, der både passer til dit behov, og en, der passer til din højtryksrenser. Hvis du mangler gode råd til, hvilken skumlanse du skal vælge, kan du trygt kontakte InduClean, så hjælper vi dig med at træffe det helt rigtige valg.
Og der ér meget at vælge imellem. Måske er du ude efter en teleskop-lanse, som kan bruges til at nå de steder, der er længst væk. Måske vil du gerne have en skumlanse med sidehåndtag, fordi den passer bedre i din hånd. Det kan også være, du har brug for dobbelt strålerør. Vi ved det ikke. Endnu. Men hvis du kontakter os, kan vi finde ud af det sammen allerede i dag.
Få din bil til at skinne
Måske ved du slet ikke, hvad en skumlanse er?! Jo, ser du. En skumlanse skaber et tykt lag skum, og det er med til at løfte skidt og snavs fra billakkens overflader. Den hjælper dig med at få det af, der ikke kan klares alene med knofedt og haveslange, og du kan nemt selv få din bil til at skinne mere, end hvis du kørte den i vaskehal.
Og det kan der være god brug for. De fleste biler er slet ikke designet til det danske klima. Og vinteren er hård ved din bil. Derfor er det ekstra vigtigt, at du passer godt på den. Også selv om vi går det gode vejr i møde.