Vi giver dig tips til huset

Din guide til GDS

Vi giver dig tips til huset

Din guide til GDS

Ude

Sådan skaber du en hyggelig sommerhave

Endelig er det sommer, og det er tid til masser af udendørshygge. Er din have ikke helt sommerklar endnu? Så kan du heldigvis stadig nå at få skabt en skøn og hyggelig sommerhave der indbyder til mange timer udendørs. Læs med herunder og få gode ideer til hvordan du gør din have sommerklar.

Sommerblomster giver en skøn stemning

Smukke, farverige sommerblomster er et must i enhver have. De skaber en skøn og hyggelig stemning i haven – og dufter fantastisk. Butikkerne bugner lige nu med nye blomster, så det er bare med at komme afsted til planteskolen og få købt friske sommerblomster.

Plant blomsterne rundt omkring i haven i krukker, bede og plantekasser. Plantekasser og højbede er ideelle til dig der døjer med dræbersnegle i din have. Højbede og plantekasser fungerer også godt til krydderurter og jordbær, da sneglene ikke kan kravle op ad kasserne.

Slå græsset og klip hækken

En nyslået græsplæne dufter af sommer. Samtidig gør det også haven smuk og indbydende. Har du børn? Slå græsset så de kan løbe og tonse rundt i haven.

Klip også havens hække. Pjuskede og vilde hække gør haven rodet at se på. Grib derfor hækkesaksen og giv havens hække en omgang med saksen. Haven vil straks se nydelig ud.

Plej dine havemøbler

Du har måske allerede fundet havemøblerne frem. I så fald kan du med fordel give dem en god omgang vask og fjerne snavs og skidt fra møblerne. Har du træmøbler? Så kan du med fordel også give dem olie. Det plejer og styrker træet og får møblerne til at se flotte ud.

Pynt havemøblerne med nogle pæne, dekorative hynder. Skab hygge på terrassen og i haven ved at sætte små fyrfadslysestager op rundt om i haven. Invester i eller sy selv nogle skønne tæpper, som I kan lune jer med på de kølige sommeraftener.

Skriv et svar