Sådan anlægger du en smuk have
Haven er et fantastisk sted, som bærer stor betydning for vi danskere. Ikke bare nyder mange af os at få gang i de grønne fingre, men langt de fleste af os venter ængsteligt på, at vejret tillader maksimal udnyttelse af haven.
Men en flot og indbydende have kommer desværre ikke af sig selv. Det kræver hårdt arbejde og god planlæggelse. Vi hjælper dig i gang her.
Tænk i nem pasning
Det at have en flot have, er et løbende arbejde. Den skal ikke bare anlægge en gang, og så er det det. Haven skal passes, hvis den skal holde sig flot, og det bør du tænke tidligt ind i processen.
Det nemmeste du kan gøre, er at dele haven fornuftigt op i zoner, så du har mindre områder at pleje – uden at det hele vokser sammen til et uoverskueligt projekt. De mindre zoner gør det desuden let at hurtigere klare et område, hvis du f.eks. vil gøre det nydeligt omkring dine foretrukne opholdsområder.
Derfor kan du passende anlægge små bede, buske og andet omkring din terrasse – mens der længere ude i haven kan være plads til de ting, som godt kan tåle at det vokser lidt vildere, før du kommer forbi området.
Hold ukrudt på afstand
Hvis du planlægger at følge rådet om zoneopdeling, vil du med fordel kunne anlægge et midterstykke af græs på 1-2 meter, hvor der kun er græs og intet andet. På den måde bliver det lettere at skabe en overgang, du kan pleje, så der er en slags afgrænsning. Det kan give ro senere på sæsonen, hvis du ikke får tid til at pleje de områder, hvor det vokser lystigt.
Når du anlægger bede, er det ligeledes værd at tænke over arbejdet i at holde ukrudt på afstand. Lav derfor en god flisekant og barriere, og dæk evt. bedet til med bark. Vælg også gerne planter, som ikke kræver alt din tid til pleje, da det giver mere tid til havens øvrige områder.
Tegn haven op
Når du starter dit haveprojekt, kan du vælge at tegne haven og dens enkelte zoner på et stykke papir. På den måde kan du også bedre danne dig et indtryk af, hvad der fungerer godt og skidt. Er du helt på bar bund, kan du få hjælp af en anlægsgartner, da disse er uddannet til at anlægge haver. En anlægsgartner kan ligeledes hjælpe med at plante, så dine zoner bliver skabt med smuk udførsel.