Vi giver dig tips til huset

Din guide til GDS

Vi giver dig tips til huset

Din guide til GDS

Uncategorized

Male loft på Badeværelset

Når du maler dit badeværelse skal loftet også have sig en tur. Få ting får et rum til at se friskere ud, end et nymalet loft. Men hvilken type loftmaling er bedst egnet til at bruge på badeværelset? Alt efter om du skal male et træloft eller et gipsloft er der også forskel på hvilken type loftmaling du skal bruge. Læs videre her og bliv meget klogere på alt du skal vide, før du går i gang med at male loftet på dit badeværelse.

Loftmaling til Badeværelse

Når du skal male dit loft på badeværelset, skal du først overveje hvilken type loft du har med at gøre. Er det et umalet træloft som du vil have hvidt, er det eksempelvis nødvendigt at anvende en dækkende spærregrunder inden du maler loftet, for at undgå knastgennemslag. Her er vores Isolerende primer ideel til formålet. Er loftet skadet af nikotin, sod eller vandskader? Så skal du ligeledes anvende en forseglende grunder inden du maler med loftmaling. Er det et gipsloft som du skal male, kan du anvende ganske almindelig loftmaling. En klassisk loftmaling er helmat og refleksfri, og forefindes oftest i en glans 5 eller 2.

Er det svært at male loft på badeværelset?

Nej. Det er ikke svært at male lofter, men det kan være en smule krævende for kroppen, og især armene. Når du skal male dit loft er det nødvendigt med en stige eller skammel, så du kan nå hjørner og kanter som skal males med en pensel. De store overflader kan du male med en rulle – her anbefaler vi at du anvender et teleskopskaft.

Læs vores komplette guide til hvordan du maler loft på gebenna.com.

Loftmaling til Vådrum

Når du skal male loft i dit badeværelse, skal du være opmærksom på, hvor der er direkte vådzoner. En direkte vådzone er her hvor malingen kommer i direkte kontakt med vand, på daglig basis. Det er meget sjældent at et loft på badeværelset er en direkte vådzone, og derfor kan du sagtens male den med almindelig loftmaling. 

Hvilken farve skal jeg male mit loft?

Hvid er jo det klassiske og sikre valg til maling af lofter. Den hvide farve løfter rummet så det virker større og reflekterer lyset optimalt. Du kan dog sagtens vælge at male dit loft i en farve; lyse farver vil åbne rummet op hvorimod mørke farver til skabe en hyggelig og afdæmpet stemning. Se hvordan Annemette Voss forvandlede sine værelser med lyserød og blå vægmaling, på gebenna.com!