Disse 3 grønne tendenser må du ikke misse!
Denne artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de hjemmesider, der linkes til
Der er ingen tvivl om, at grønne planter og blomster er kommet for at blive. Både i haven, i huset og som mad til bierne. Vi elsker alt, der er grønt, og som dufter lidt af botanik. Og man skal da heller ikke kimse af de gode egenskaber, der hører med planterne. Blandt andet deres evne til at opfriske luften indenfor.
Er du endnu ikke hoppet med på den grønne bølge? Så læs med her, hvor vi retter blikket mod nogle af de skønneste grønne tendenser, der uden tvivl vil give dit hjem en ekstra dosis grøn kærlighed.
1. Udnyt dit tag til et grønt område
Du troede måske kun, det var Bonderøven, der kunne finde på at lave et tag bestående af planter? Eller at det eneste grønt, man kunne købe på rulle, var græs? Så kan du godt tro om igen. I dag er det nemlig mulig at få et sedumtag, der i alt sin enkelthed er et grønt tag bestående af sedumplanter. Det ser ikke alene fantastisk godt ud, det har også en lang række klimamæssige fordele, som er værd at tage med i regnestykket.
Blandt fordelene er dets evne til at kontrollere temperaturen. Det har nemlig en isolerende effekt, som du kan høste gavn af i vintermånederne. Og i disse tider, hvor klimabevidsthed har stor bevågenhed, kan taget også være en hjælp. Det kan nemlig være med til at afhjælpe den stigende mængde regn, ligesom det bibringer en langt større fauna til haven. Alt i alt er det virkelig win-win.
2. Få planter ind i indretningen
Grønne planter har længe været en del at modebilledet, når det kommer til indretning. Og det er stort set umuligt at åbne for Instagram uden at blive mødt af en Monstera- eller Pilea-plante.
Har du endnu ikke helt styr på, hvordan du inkorporerer de grønne planter i din indretning? Så kan du med fordel starte ud med en plantekasse, der er en skøn tilføjelse til indretningen i sig selv. Fyld den med forskellige typer grønt eller stil én stor plante i den. Kombinationen af det moderne, stringente design og planternes kurvede blade står utrolig godt sammen.
3. Køb tørrede blomster
Som en del af klimadebatten er der ikke kun fokus på vores forbrug af flyrejser og røde bøffer. Alt, der tilføjer ekstra CO2 til klimaregneskabet, er under skarpt fokus. Herunder også importerede blomster, der har rejst hundredvis af kilometer, og som er dyrket i drivhus under varmelamper.
Af samme årsag er der et større fokus på at bevare ting og ikke mindst at bruge råvarer, der har lokal oprindelse. Et af disse tiltag er de tørrede blomster, der for alvor har oplevet en renæssance siden 90’erne, hvor tørrede buketter på væggene var et dagligdagssyn i de fleste hjem.
Udtrykket på blomsterne har ændret sig siden 90’erne. I dag er det fokus på at skabe smukke og vilde buketter, der rent faktisk har uendelig levetid. Du kan derfor godt begynde at komme på fornavn med statice, evighedsblomster og trommestikker, så du kan være med på den tørrende blomstermode.