Afhold det perfekte åbent hus
Sælger du selv din bolig, og skal holde åbent hus? Når du holder åbent hus, er der flere opgaver som man ofte glemmer, eller ikke ser for at være nødvendige. Hvis du glemmer, eller ikke ser de opgaver for værende vigtige, kan det ødelægge hele oplevelsen af dit åbent hus. Det er derfor vigtigt at forberede disse opgaver, så du får det bedst mulige ud af dit åbent hus. Hvis du ikke ved, hvilke opgaver du skal forberede, så frygt ej. Her får du nogle gode råd fra en ejendomsmægler, om hvilke opgaver du skal forberede før åbent hus, opgaver under åbent hus og opgaverne efter åbent hus.
Opgaverne før åbent hus
At holde åbent hus, er lidt ligesom at få besøg af svigerforældrene for første gang. Det er vigtigt at du giver et godt førstehåndsindtryk, så sørg altid for at få gjort rent og ryddet op. Nogle gange er det svært at skoven for bare træer, så lad en nabo, ven eller familie komme forbi og se om de kan se noget som mangler. Bagefter du har gjort rent og ryddet op, vil det være en god ide at bage en kage eller boller, så der dufter dejligt i din bolig. Lad også kaffe, vand og te stå fremme til boligkøberne. Til sidst vil det være en god ide at printe flere salgsopstillinger ud og lade dem ligge fremme f.eks. på spisebordet eller andre centrale steder i din bolig.
Opgaverne under åbent hus
Når du afholder dit åbent hus, er din vigtigste opgave at være til stede og imødekommende over for boligkøberne. Udover at være imødekommende er det vigtigt, at du vil besvare deres spørgsmål. Hvis du ikke kan besvare spørgsmålene, så få deres kontaktoplysninger og vend tilbage når du har svaret.
Husk på, at det er dig som kender din bolig bedst. Du skal derfor under åbent hus vise og fortælle boligkøberne de bedste steder eller ting ved din bolig. Det kan f.eks. være aftensolen på jeres terrasse, kun 10 minutter til skolen på cyklen, tæt på indkøbsmuligheder eller stille og rolige naboer. Selvom du skal være til stede under dit åbent hus, er det også vigtigt at give dine boligkøbere lidt alene tid. Det er vigtigt at de kan få lov til selv at gå rundt og se din bolig, samt kunne snakke sammen, hvis der er noget de ikke er så glade for.
Efter åbent hus
Efter du har holdt dit åbent hus, er det en god ide at evaluere, hvad der gik godt og hvad gik mindre godt. Var der nogle spørgsmål, som du ikke kunne besvare, så du kan forberede dem til næste gang.
Hold åbent hus med Brikk ejendomsmægleren
Brikk ejendomsmægleren tilbyder at sælge din bolig for 12.500 kr. For de 12.500 kr. skal du selv stå for fremvisningen og åbent hus. Hvis du ikke ønsker at holde åbent hus eller fremvise din bolig, kan du vælge pakken for 19.500 kr. Uanset om du hvilken pakke du vælger, er begge pakker inkl. fuld gennemsigtighed i salget, A-Z service, markedsføring og du vil være tilknyttet en af Brikk’s lokale ejendomsmæglere.