Eksperterne råder os til at vælge lån med fast rente – imidlertid hopper de selv på flekslånet

Boligøkonomer har i mange år advaret mod flekslånet, men nu er risikoen måske ikke så stor længere – eksperterne vælger i hvert fald selv den faste rente fra.

I mange år har eksperterne rådet os til at vælge flekslånet fra og vælge den sikrere låneløsning med en fast rente.

Eksperter har ofte advaret i mod flekslånet, men den generelt lave rente vender nu op og ned på det samlede billede af låneløsningerne.

Et lån med fast rente er hidtil blevet opfattet som mere sikkert, fordi man sikrer sig at renten er den samme for hele afdragsperioden. Hvis renten stiger, vil kursen på obligationerne bag altså falde, hvilket betyder at man aldrig bliver overrasket og sikre sig, at renten er den samme hvert år.

Men nu ser det altså ud til, at en ny udvikling er i gang. Den lave rente gør nemlig, at det bliver mindre og mindre risikabelt at vælge flekslånet.

Eksperter vælger flekslånet

I en rundspørge af Danmarks førende boligøkonomer foretaget af business.dk, viser der sig en klar tendens. De fleste eksperter vælger nemlig selv flekslånet, når de skal vælge i mellem de to lånetyper. Boligøkonomerne vurderer altså, at den lave rente gør det favorabelt at vælge flekslånet.

En udregning lavet af Nordea Kredit tydeliggør fordelen ved at vælge et flekslån over et 2 eller 3 procents lån.

Udregningerne viser, at man får en månedlig besparelse på 400 kroner efter skat, hvis man omlægger et lån med afdrag på 1 million med 28 års restløbetid til F5-lånet. Udover en månedlig besparelse afdrager man samtidig 1.020 kroner mere om måneden.

Afdraget på flekslånet er altså større end afdragene på lånene med fast rente.

Omlægger man til et 2 procent lån vil man komme til at betale 19.200 kroner mere efter skat, end hvis man vælger F5-lånet.

Efter fem år har man således afdraget en del mindre, end man havde gjort med flekslånet. Afdraget på F5-lånet vil nemlig være 175.800 efter fem år, mens man kun ville have afdraget 139.200 kroner på et 2 procent lån. Det vil altså sige at en boligejer med F5-lånet vil skylde 842.200 kroner, mens en boligejer med 2 procent lånet vil skylde 902.800 kroner.

F5 er favoritten

Hvis du har fået blod på tanden til at kaste dig ud i et flekslån, er F5 måske løsningen for dig. Denne flekslånstype er nemlig i høj grad blevet favoritten i Danmark.

Renten for dette lån er næsten 0 og, i modsætning til de øvrige flekslån, har bidragssatserne endnu ikke fået det samme tryk opad her.

Umiddelbart er F5 altså billigere end både F1 og F3. F5 koster nemlig 41.634 kroner i årlig ydelse, mens F1 koster 43.044 kroner.

Det eneste man skal være opmærksom på, hvis man vælger at hoppe ud i et F5-lån er, at kursen på obligationerne bag stiger, hvis renten falder. Der er altså fortsat en risiko ved at vælge flekslånet, men i disse tider kan der altså være store fordele ved at kaste sig ud i eksperternes fortrukne låneløsning.