Ældre mennesker skubber godt gang i salget af sommerhuse

Det er blevet mere og mere attraktivt at sælge parcelhuset og bruge sommerhuset som bopæl året rundt. Især blandt den ældre del af befolkningen, som sidder på store dele af sommerhussalget

Salget af sommerhuse vokser. Den ældre del af befolkningen dominerer blandt køberne og flere dropper parcelhuset og vælger sommerhuset til, for at skære faste udgifter fra.

Specielt den ældre del af befolkningen virker til, at være glade for idéen om at bruge sommerhuset hele året rundt.

En opgørelsen lavet af ejendomsmæglerkæden Home viser nemlig, hvordan de 55 til 64 årige dominerer salget blandt førstegangskøbere.

Flere og flere bor fast i sommerhuset

Tal fra 2016 viser at over 19.000 sommerhuse bruges om helårsboliger. Sammenlignet med 2015 er tallet vokset med 3 procent, og i forhold til 2010 er det hele 21 procent flere der nu bruger deres sommerhuse året rundt.

Derudover viser tal fra boligsiden.dk, at der til og med oktober i år er solgt mere end 6.400 fritidshuse i Danmark, hvilket er 5 procent mere end samme periode sidste år.

I dag er der knap 33.000 danskere, som bruger deres sommerhus hele året rundt. I 2010 var dette tal 27.700, bliver betyder en stigning på 19 procent på seks år.

Mange af de danskere, der bruger deres sommerhuse som helårsboliger er pensionister. I starten af 2016 var der nemlig hele 83 procent flere sommerhuse med en beboer over 70 år sammenlignet med 2010. I 2010 var tallet nemlig 6.500, hvorimod det ligger på 12.000 i dag.

De mange ældre sommerhusbeboere skyldes bland andet, at mange af dem købte et sommerhus i 00’erne med henblik på, at bruge det som helårsbolig nogle år senere.

De ældres dominans af sommerhussalget er kommet gradvist. I 2006 sad gruppen over 45 år på 56 procent af sommerhuskøbene. Man forventer, at de ældres køb af sommerhuse vil stige, hvis det bliver lovligt at bosætte sig efter kun ét års ejerskab. Lige nu skal man nemlig have haft ejerskabet over huset i minimum otte år, for at få lov til at rykke ind hele året.

Loven vil påvirke salget

Man forventer at udviklingen vil tage fart, hvis politikkerne tillader danskerne at bo i deres sommerhuse efter blot et års ejerskab. Lige nu må man nemlig vente otte år, hvilket får mange til at hoppe af vognen, fordi de ikke har råd til at betale husleje to steder.

Relationschef Mads Ellegaard fra Home mener, at nye regler for helårsbeboelse vil gøre det muligt for flere pensionister at bo i sommerhuset året rundt.

Det kræver dog et bredt flertal blandt politikkerne, men hvis dette sker vil flere ældre sandsynligvis droppe parcelhuset. De nye regler vil gøre, at folk kan føre planerne ud i livet uden at tænke over at skulle betale husleje to steder i otte år.

Sommerhuset er attraktivt fordi man kan skære mange faste udgifter fra, men lave renter og stigende friværdier gør også, at flere og flere ser et sommerhus som en attraktiv investering.

Man skal dog huske på at sommerhuspriserne svinger meget, hvilket betyder, at man kan miste penge på sin investering. Rundt om i Danmark er det nemlig tydeligt at flere sommerhuse har været til salg i årevis.

Eksperterne råder os til at vælge lån med fast rente – imidlertid hopper de selv på flekslånet

Boligøkonomer har i mange år advaret mod flekslånet, men nu er risikoen måske ikke så stor længere – eksperterne vælger i hvert fald selv den faste rente fra.

I mange år har eksperterne rådet os til at vælge flekslånet fra og vælge den sikrere låneløsning med en fast rente.

Eksperter har ofte advaret i mod flekslånet, men den generelt lave rente vender nu op og ned på det samlede billede af låneløsningerne.

Et lån med fast rente er hidtil blevet opfattet som mere sikkert, fordi man sikrer sig at renten er den samme for hele afdragsperioden. Hvis renten stiger, vil kursen på obligationerne bag altså falde, hvilket betyder at man aldrig bliver overrasket og sikre sig, at renten er den samme hvert år.

Men nu ser det altså ud til, at en ny udvikling er i gang. Den lave rente gør nemlig, at det bliver mindre og mindre risikabelt at vælge flekslånet.

Eksperter vælger flekslånet

I en rundspørge af Danmarks førende boligøkonomer foretaget af business.dk, viser der sig en klar tendens. De fleste eksperter vælger nemlig selv flekslånet, når de skal vælge i mellem de to lånetyper. Boligøkonomerne vurderer altså, at den lave rente gør det favorabelt at vælge flekslånet.

En udregning lavet af Nordea Kredit tydeliggør fordelen ved at vælge et flekslån over et 2 eller 3 procents lån.

Udregningerne viser, at man får en månedlig besparelse på 400 kroner efter skat, hvis man omlægger et lån med afdrag på 1 million med 28 års restløbetid til F5-lånet. Udover en månedlig besparelse afdrager man samtidig 1.020 kroner mere om måneden.

Afdraget på flekslånet er altså større end afdragene på lånene med fast rente.

Omlægger man til et 2 procent lån vil man komme til at betale 19.200 kroner mere efter skat, end hvis man vælger F5-lånet.

Efter fem år har man således afdraget en del mindre, end man havde gjort med flekslånet. Afdraget på F5-lånet vil nemlig være 175.800 efter fem år, mens man kun ville have afdraget 139.200 kroner på et 2 procent lån. Det vil altså sige at en boligejer med F5-lånet vil skylde 842.200 kroner, mens en boligejer med 2 procent lånet vil skylde 902.800 kroner.

F5 er favoritten

Hvis du har fået blod på tanden til at kaste dig ud i et flekslån, er F5 måske løsningen for dig. Denne flekslånstype er nemlig i høj grad blevet favoritten i Danmark.

Renten for dette lån er næsten 0 og, i modsætning til de øvrige flekslån, har bidragssatserne endnu ikke fået det samme tryk opad her.

Umiddelbart er F5 altså billigere end både F1 og F3. F5 koster nemlig 41.634 kroner i årlig ydelse, mens F1 koster 43.044 kroner.

Det eneste man skal være opmærksom på, hvis man vælger at hoppe ud i et F5-lån er, at kursen på obligationerne bag stiger, hvis renten falder. Der er altså fortsat en risiko ved at vælge flekslånet, men i disse tider kan der altså være store fordele ved at kaste sig ud i eksperternes fortrukne låneløsning.

Har dit hus solcellepotentiale? Tjek her på 30 sekunder

Med en splinterny app er det blevet lettere end aldrig før at få overblik over din boligs solcellepotentiale. Ved blot at indtaste din adresse, fortæller appen i løbet af 30 sekunder, hvilke økonomiske og klimamæssige fordele der er ved at installere et solcelleanlæg på netop din ejendom. Appen, der hedder Sunmapper, er helt gratis og udviklet af fem tidligere DTU-studerende netop med det formål at gøre det nemmere for husejere at vurdere, om solceller er i deres interesse eller ej.

Nemt og hurtigt

Sunmapper beregner husets solcellepotentiale ud fra en deltaljeret 3D-model af hele Danmark, som opfinderne har brugt til at beregne, hvordan solen skinner i løbet af dagen, samt solens intensitet og position på himlen. Derudover tager appen højde for, hvor mange skygger der kastes på de enkelte hustage, samt vejrets opførsel inden for de sidste 30 år i de specifikke områder, der søges på.

”Tidligere skulle folk slå op, hvilken vinkel husets tag havde, vurdere, hvor mange skygger der kastes, og forstå alt det her med watt pr. kvadratmeter og så videre. Så det var ret kompliceret at finde ud af, om det var en god investering med solceller,” fortæller en af appens udviklere, Lars Holtse Bonde til Jyllands-Posten. Dette problem har Sunmapper lavet om på. På 30 sekunder giver appen specifikke oplysninger om pris på solcelleanlæg, årlig energibesparelse i kroner og ører, årlig elproduktion, hvornår anlægget vil være tilbagebetalt, samt størrelsen på CO2-reduktionen omregnet i plantning af træer. Derudover kan Sunmapper endda indhente tilbud fra tre leverandører af solcelleanlæg.

Godt for både pengepungen og miljøet

Sunmapper gør det økonomiske aspekt ved en solcelleinstallation meget overskueligt, men bagmændene har også vægtet de klimamæssige forbedringer i betydelig grad. ”Brugerne kan også se, hvor meget CO2 de sparer. Vi prøver at gøre det håndgribeligt for dem, og derfor oversætter vi det også til, hvor mange træer man skal plante for at opnå samme resultat,” lyder det fra Lars Holtse Bonde.

Klima og miljø ligger højt på dagsordenen i bagtanken med Sunmapper, der skal være med til at tydeliggøre effekten af solcelleenergi i de danske hjem. ”I stedet for at regeringen og kommunerne skal bruge penge på at mindske CO2-forbruget, så tror vi på, at vi alle kan være med til at nedsætte forbruget ved at investere forholdsvis små beløb i solceller. Det geniale er, at den individuelle borger sparer penge, og samtidig afhjælper vi klimaproblemerne,” siger Lars Holtse Bonde til JP.

Appens popularitet kan vise sig at være afgørende for at sprede det grønne budskab. Efter kun to-tre uger i luften havde Sunmapper 2-300 brugere om dagen, og i løbet af den første måned har omkring 90 brugere modtaget tilbud på solcelleanlæg, hvilket overrasker Lars Holtse Bonde. ”Vi har flere brugere, end vi turde håbe på. Det er meget positivt, og det har overrasket os,” fortæller han til JP. Der er således stor opbakning om den nye app, der lader til at øge interessen for solcelleenergi i den danske befolkning.

Boligmarkedet starter stærkt ud i 2017

Boligmarkedet fortsætter med at holde dampen oppe, og det er selv i en vinterperioden, som typisk er kendt for at være mere tilbageholdende. Det er som regel om foråret, hvor priserne rigtig oplever de store stigninger, men ifølge nye tal er der tale om stigende priser på villaer, rækkehuse samt ejerlejligheder i den kolde vinter. Sammenlignet med tidligere år har netop disse boliger oplever en stærk stigning, og på landsplan har specielt tallene på ejerlejligheder overrasket. Her er ændringen det seneste år nemlig en stigning på hele 7,9 procent, mens den på rækkehuse/villaer befinder sig på omkring de 4 procent. Dette er en spændende udvikling, som er positivt for samfundet.

Hvilken landsdel hjælper mest til udviklingen?

Det er ejerlejlighederne, der er mest interessant i dette tilfælde, da det er her, hvor den største stigning på landsplan har fundet sted. På landsplan er stigningen som nævnt på 7,9 procent, men hvor i landet kommer denne udvikling fra? Hovedsageligt er det Region Sjælland, som bærer meget af æren, eftersom de ligger på 14,8 procent. I modsatte ende befinder Region Syddanmark sig, da deres ændring det seneste år er helt nede på 0,9 procent. Det er altså lidt forskelligt fra landsdel til landsdel, hvilket er en naturlig udvikling.

Her kan du se ændringen det seneste år i procent:

  • Hele landet: 7,9%
  • Region Midtjylland 4,3%
  • Region Hovedstaden 9,0%
  • Region Nordjylland 9,9%
  • Region Sydjylland 0,9%
  • Region Sjælland 14,8%

Ud fra dette fremgår det, at der blot er to landsdele, der befinder sig under den gennemsnitlige stigning. Desuden fremgår det også, at Nordjylland har oplevet kraftig vækst, og det skyldes blandt andet studiebyen, Aalborg, som har oplevet en stor tilgang af studerende.

I forhold til salgspriserne er det stadig hovedstaden, hvor priserne er højest, når det kommer til ejerlejligheder. Her ligger gennemsnitsprisen pr. m2 på 32.356 kr., mens den er på 13.818 i Region Syddanmark, og umiddelbart ser det ud til, at denne forskel vil fortsætte med at vokse.

Tøv ikke med køb trods stigningen

Det er svært at spå om fremtiden, samt om et eventuelt køb af ejerlejlighed på nuværende tidspunkt vil være en god ide. Dog har det vist sig gentagne gange, at priserne stiger yderlig, når forårssæsonen rammer, og det vil med alt sandsynlighed også være tilfældet i år, selvom intet er sikkert. Så sker det, at drømmeboligen bliver sat til salg, skal du ikke tøve på trods af de markante stigninger i priserne.